Ingen varer i kurven.

Certificeringer
Ren kærlighed til dit barns hud. Certificeret hudpleje fra Lille Kanin
Når det gælder dit barns hud, skal du aldrig gå på kompromis. Hos Lille Kanin forpligter vi os til at levere hudpleje, der er 100 % sikker, skånsom og bæredygtig. Vores produkter er udviklet med de reneste ingredienser og bærer flere strenge certificeringer. Det er din garanti for kvalitet, ansvarlighed og gennemsigtighed.
Certificeringer er ikke bare et mærke på emballagen hos os. De er et løfte om, at vi altid lever op til de højeste standarder. Vi investerer tid, ressourcer og passion i at skabe produkter, du trygt kan stole på. Fordi dit barn fortjener det allerbedste.
Hvad er en certificering og hvad står den for?
En certificering er din tryghed for at Lille Kanins produkter lever op til specifikke krav, alt fra råvare til miljøvenlig bortskaffelse.
AllergyCertified certificeringen sikrer, at produkterne er fri for de mest almindelige allergifremkaldende stoffer og er blevet testet for at minimere risikoen for allergiske reaktioner.
Svanemærket er en anerkendt miljøcertificering, der sikrer, at produkter og tjenester opfylder strenge krav om bæredygtighed og miljøvenlighed gennem hele deres livscyklus. Certificeringen fokuserer på at reduceremiljøpåvirkningen ved at fremme bæredygtig produktion, lavt energiforbrug og minimal brug af skadelige kemikalier.
Ecocert COSMOS Natural garanterer, at et produkt indeholder naturlige ingredienser og overholder strenge krav om bæredygtighed og miljøvenlighed. For at opnå certificeringen skal produkterne opfylde krav til både sammensætning og produktion, herunder brug af økologiske råvarer og skånsom behandling. COSMOS Natural stiller også krav om, at produktet er fri for skadelige kemikalier og at emballagen er miljøvenlig.
Asthma Allergy Nordic certificeringen er en mærkning, der viser, at et produkt er designet til at minimere risikoen for at forårsage allergi eller astma. Certificeringen sikrer, at produktet er fri for stoffer, der kan udløse allergiske reaktioner eller irritere luftvejene. Produkter med dette mærke er blevet testet og godkendt af eksperter inden for allergi og astma for at beskytte mod sundhedsskadelige stoffer.
Vegansk certificeringen garanterer, at et produkt ikke indeholder animalske ingredienser eller biprodukter. Certificeringen sikrer også, at produktet ikke er testet på dyr, og at det er fremstillet uden brug af animalske materialer som for eksempel gelatine eller bivoks.
Dermatologisk Testet certificeringen garanterer, at et produkt er blevet testet på en uafhængig testgruppe for at sikre, at det er sikkert og ikke forårsager irritation.
Du kan læse meget mere om hver enkelt certificering ved at klikke på dem nedenfor.
